Your Comment -
vinterferie på ARoS

Vinterferie på ARoS

Kom forbi ARoS i vinterferien og skab dine helt egne kreative kunstværker og badges, dyrk yoga midt i Barbara Krugers kunst og udlev din indre rebel!

I vinterferien inviterer vi dig ind i den aktuelle og vilde kunstner Barbara Krugers udfordrende og inspirerende univers.

Kom på ARoS og gå amok i Plakatværkstedet, lav fede badges til tøjet eller vær en lille rebel og udforsk Det Rebelske Mini Museum! Hver dag kan de yngste deltage i børneyoga blandt Krugers kunstværker og I kan sammen komme på familierundvisninger i et børnevenligt tempo.

Vi glæder os til at dig! 

PROGRAM FOR VINTERFERIEN
08. – 16. februar 

Gratis entré til alle under 18 år.

Plakatværksted med Tegneklubben!

Alle dage 10 – 16 → drop-in værksted!

... med Rebecca Ross fra Tegneklubben og Josephine Graff Vallant.

Drop-in værksted

Niv. 3, Madkassen • Kl. 10.00 - 16.00

I det hyggelige plakatværksted i Madkassen kan børn og voksne sammen omdanne gamle plakater til nye og unikke Kruger-inspirerede mesterværker. Det bliver en sjov og legende proces, hvor alle kan være med – uanset alder eller erfaring. Til sidst kan I tage jeres kunstværker med hjem og måske hænge dem op som et minde om en kreativ og hyggelig dag sammen. Kom og vær med til en familievenlig kunstoplevelse, der er både inspirerende og fyldt med sjov! 

Kom og bliv en del af Barbara Krugers spændende univers i vores kreative plakatværksted! Her kan hele familien slippe fantasien løs sammen med Rebecca Ross fra Tegneklubben og Josephine Graff Vallant. Vi skal lege med ord, farver og sjove ideer, mens vi skaber vores helt egne kunstværker inspireret af Barbara Krugers ikoniske stil.
 

Gratis med årskort eller efter betalt entré. 

Familierundvisning

Alle dage kl. 10.30 → køb billet her!

Familierundvisning

Køb billet

Barbara Kruger – No Comment.

Garderoben på Niv. 4 • Kl. 10.30 

Pris: 
Med årskort: 25 kr.
Uden årskort: 50 kr. ex. entré til museet.

Altid gratis entré til alle under 18 år! 


Køb billet

Har du ikke årskort skal du huske at købe entré til museet.

Gå ikke glip af vores familierundvisninger, der finder sted hver dag kl. 10.30. Det er din chance for at dykke ned i Barbara Krugers udstilling No Comment sammen med din familie.

Rundvisningen varer mellem 35-45 minutter og kræver billet. 

Børneyoga

Alle dage kl. 11.30 → hent billet her!

... med Lilleby

Gratis / Hent billet

Niv. 1 • Hver dag kl. 11.30

Begrænset plads. husk hent gratis billet.

Kom og oplev børneyoga sammen med Lillyby, der er skabt specielt til de små, hvor vi kombinerer historiefortælling med sjove og enkle bevægelse. 

Gå ikke glip af denne helt særlige oplevelse, hvor yogaen foregår i de unikke rammer af Barbara Krugers fascinerende kunstværk. Her mødes kunst og bevægelse i en fortryllende atmosfære, der gør denne yogaoplevelse til noget helt særligt for både børn og voksne. 


Gratis – hent billet her:
1 billet gælder for 1 barn inkl. evt. ledsagende voksen.

Tilmelding

Har du ikke årskort skal du huske at købe entré til museet.

Gratis entré til alle under 18 år.

Badgeworkshop

Alle dag kl. 14 – 15 → drop-in workshop!

... med Rebecca Ross

Drop-in workshop!

Niv. 3 · Hver dag kl. 14.00 - 15.00

Lav din egen Barbara Kruger inspirerede badge med kreative statements.

I vores badgeworkshop har du mulighed for at slippe kreativiteten løs og designe din helt egen unikke badge inspireret af den ikoniske kunstner Barbara Kruger. Her kan du eksperimentere med farver, tekst og design og skabe noget, der virkelig skiller sig ud. 

I vores plakatværksted har vi gjort det ekstra nemt for dig at komme i gang. Vi har forberedt nogle flotte skabeloner, som du kan bruge som udgangspunkt, så det kræver hverken stor erfaring eller særlige evner for at lave noget fantastisk. Med disse skabeloner kan du hurtigt skabe cool og kreative badges, der vil pynte på dit tøj, din taske eller måske endda som en gave til en, du holder af. Kom og vær med til en sjov og inspirerende oplevelse! 

Badgemaskinen er igang hver dag fra kl. 14-15, skabelonerne er tilgængelige hele dagen.  

Gratis entré til alle under 18 år.

Det Rebelske Mini Museum

Alle dage fra 10 – 16 → gratis drop-in hygge!

...med Lilleby

Gratis drop-in

Niv. 3, Salonen • Kl. 10.00 - 16.00

Velkommen til det rebelske minimuseum, hvor vi vender op og ned på alt det, man normalt forbinder med et traditionelt museum. Her er der plads til at udforske, lege og bryde med konventionerne i et kreativt og anderledes miljø. Vi inviterer jer til at slippe fantasien løs og udfordre de regler, man normalt følger på et museum – her er der ingen "må ikke røre"-skilte, men i stedet masser af muligheder for sjov, leg og læring. 

De små kan bevæge sig frit i de sjove og finurlige rammer, hvor hver krog gemmer på nye overraskelser. Vi har skabt et univers, der appellerer til både nysgerrighed og legelyst, så børnene kan fordybe sig og have det sjovt på deres egne præmisser. Det rebelske minimuseum er en oplevelse, der sætter børnenes kreativitet i fokus, og som både store og små vil huske længe efter. Kom og vær med til at udforske en helt ny måde at gå på museum på! 


Gratis med årskort eller efter betalt entré. 

Gratis entré til alle under 18 år.

 

 

 

Hvem er Tegneklubben – Rebecca Ross & Josephine Graff Vallant?

Rebecca Ross er kaospilot, illustrator og medstifter af Tegneklubben, som arrangerer tegne-events på skiftende inspirerende lokationer rundt omkring i Aarhus og omegn. Centrum for Rebeccas arbejde, er det visuelle og gennem bl.a. Tegneklubben udforsker hun hvordan rum og tegning kan skabe grobund for kreativ udfoldelse og et anderledes samvær.

Josephine Graff Vallant er accessory designer og kaospilot, og har undervist som tegnelærer, procesdesigner og smykkedesigner. Hun er optaget af sammenspillet mellem krop og objekt. Individet og fællesskabet. Produkt og proces. Hun arbejder i forskellige medier, seneste materiale er træ, hvor flere objekter bliver snittet frem.

Hvem er Lilleby?

Lilleby er et hjertevarmt fællesskabshus i Aarhus for både store og små. Fra graviditet til barsel og livet som småbørnsfamilie, er Lilleby et helle, hvor de smider skoene, hilser og hjælper hinanden.

Lilleby er drevet af en flok ildsjæle som drømmer om at skabe en landsby i byen. De mødes om kreativ udfoldelse, bevægelse, fælles måltider og meget mere. Alt sammen i en enerkendende atmosfære, der støtter os i forældreskabets usikkerhed.

I Lilleby er fællesskab deres grundværdi, og du vil altid opleve en varm stemning, hvor de hjælper og snakker med hinanden på kryds og tværs.

Menu til børn

Fra kl. 11 – 16

Hjemmelavede fiskefrikadeller med remoulade og rugbrød + snackgrønt

kr. 70

Pasta med kødsovs + snackgrønt

kr. 70