Fotografering
Det er tilladt at fotografere udstillinger, kunst og arkitektur til privat brug. Det er tilladt at dele fotos på sociale medier fra private profiler. Det er ikke tilladt at medbringe fotostativ, droner og lignende.
For fotos til brug i kommerciel eller anden sammenhæng læs vores retningslinjer her.
Mad og drikke
Stort udvalg af mad og drikke findes i museets café.
Det er tilladt for børn at medbringe egen mad. Denne kan udelukkende indtages i området "Madkassen" på niveau 3. Der er siddepladser til ca. 30 børn ad gangen. Madpakkeområdet kan ikke reserveres i forvejen.
Vi gør opmærksom på, at området er mest belastet i tidsrummet kl. 11.00-13.00 på hverdage.
Alle andre henvises til arealerne udenfor.
Det er ikke tilladt at spise, drikke eller ryge i museets gallerier eller på tagterrassen.
Handicapforhold
Museet har elevator op til indgangen under trappen ved Aros Allé samt elevatorer til alle udstillingsgallerier og Your rainbow panorama. Handicaptoilet findes på Niveau 3, 4, 8 samt på niveau 9 i Tagpavillonen.
Kørestole udlånes ved henvendelse i Informationen på ARoS.
Vi har ledsagerordning på ARoS, så personer med ledsagerkort kan gratis medtage en hjælper/ledsager. Ledsagerkort skal fremvises ved Information på museet.
Dyr
Med undtagelse af førerhunde og godkendte servicehunde er det ikke tilladt at medbringe dyr på ARoS.
Internet
Der er gratis Wifi overalt på ARoS.
Garderobe
Der er garderobe med mulighed for aflåste skabe. Ved garderoben er der en polet-automat, hvor der kan veksles til polet. Man kan ved endt besøg få penge retur i automaten eller beholde ARoS-poletten.
Garderoben findes på niv 4 ved toiletterne.
Barne- og klapvogne
Barnevogne må gerne medbringes. Klapvogne udlånes ved henvendelse i Informationen.
Bortvisning: ARoS forbeholder sig ret til at bortvise gæster ved uønskelig adfærd.