Kom og vær med til Sommerkunstskole på ARoS med den lokale kunstner Mormor. Sammen med Mormor vil vi dykke ned i Art Bruts utraditionelle og sjove kunsttekniker. Vi vil skabe kunst på anderledes måder (input fra Kristian) og slutter det hele af med en stor fredags-fernisering hvor børnene vil præsentere hvad de har lavet for deres familier.
Art Brut kunsten er repræsenteret i ARoS’ kommende udstilling Picasso, Miró og Léger – Modernismens mange stemmer og er kendetegnet ved at kunstnere turde at tænke utraditionelt og vildt. Under kyndig vejledning fra Mormor, vil vi se hvilke usædvanlige metoder vi kunne bruge i dag.
Sommerkunstskolen afholdes i uge 27 fra d. 30. juni – 4. juli fra kl. 10-15, og afsluttes med en fernisering for familien den sidste dag.
Pris
kr. 800
Mormor Mormor (1986) med det borgerlige navn Kristian Bruun Djurhuus er en dansk kunstner med base i Aarhus. Mormor er kendt for en lang række spændende projekter og store udsmykninger både i Danmark og i udlandet. Lokalt i Aarhus kan Mormors værker opleves i AARhus bygningen af Bjarke Ingels, på udebanetrøjen hos AGF, hos Brille Galleriet, på Cafe Casablanca, hos Biograf Øst For Paradis, på en elefant skulptur og mange mange andre steder rundt om i vores egen by.
Arrangementet er støttet af Lars Larsens JYSK Fond