Rundvisning & samtale

Kunst for mennesker med demens: Igshaan Adams

Kunst for mennesker med demens: Igshaan Adams

Dato

Hvornår

Hvor

Niv. 4

Portrait of Igshaan Adams, 2023. Image by Mario Todeschini. © Igshaan Adams

ARoS tilbyder et indholdsrigt frirum for mennesker med demens og deres pårørende, når vi rundviser og har samtale om en aktuel udstilling.

En rundvisning i en aktuel udstilling med en formidlingsassistent vil hver gang være udgangspunktet for samtaler, der handler om de minder og refleksioner, som kunsten vækker. Der vil være ro og tid til fælles introduktion, kaffe og samtaler i et privat rum både før og efter rundvisningen.  

Varighed: 2 timer

50 kr. pr. person, som betales ved tilmelding.
Derudover påregnes frokost, som betales direkte i Orangeriet.

Tilmeld dig her

Denne gang ser vi nærmere på udstillingen Weerhoud af den sydafrikanske kunstner Igshaan Adams. På dansk betyder Weerhoud tilbageholdt og udstillingen vil poetisk berøre temaer som heling af traumer og kulturel identitet. Adams værker består af lette vævede tæpper og skulpturelle støvskyer skabt af perler og muslingeskaller. Få et indblik i Adams meget fine og sanselige kunst, der smukt indtager hele gallerirummet.

Efter kunstforløbet er der mulighed for at spise frokost i Orangeriet på ARoS.  

Mødested: ARoS Aarhus Kunstmuseum, ARoS Allé 2, 8000 Aarhus C. (ved Informationen)

En medarbejder eller frivillig fra Alzheimerforeningen vil deltage i arrangementet sammen med deltagerne.  

Tilbuddet er udviklet sammen med Demensvenlig By Aarhus, Aarhus Kommune og Alzheimerforeningen.