Koncert

Nætternes Måne

Nætternes Måne

Dato

Hvornår

Hvor

Gaden, Niv. 4

Credit: grafik Zak Bergmann

Kom og vær med, når Jon Døssing Bendixens nykomponerede korværk Nætternes Måne kan opleves for første gang nogensinde live på ARoS. Musikken er inspireret af månens tidløse betydning for menneskeheden, og således går koncerten smukt i dialog med den aktuelle Sky Gazing-udstilling.

Fra oldtidens myter til den moderne verden har månen været vores spejl – et symbol på forbundethed på tværs af tid og sted. Værket inviterer publikum ind i en refleksion over naturens sammenhængskraft og vores plads i universet, ganske som det også er tilfældet med den aktuelle kunstudstilling på Niv. 5.

Jon Døssing Bendixen (døssing, Ipek Yolu og DMA-nominerede Abekejser) spiller selv tangenterne, og derudover har han samlet et stort hold af musikere til koncerten, som tæller en strygekvartet, kontrabassist Adrian Christensen og det klassiske kor ENSEMBLE EDGE.

De spiller i det åbne museumsrum på en af de svævende broer nær info-området og med fri entré for alle. Vi opfordrer selvfølgelig til, at man også køber billet og tager ind og ser Sky Gazing for at give sig selv den fulde helhedsoplevelse på dagen.

Projektet er støttet af: Korsangernes Fællesråd, Aarhus Kommune - Musikpuljen, Koda Kultur, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Musiker Forbund (DMF) og Statens Kunstfond.

Find begivenheden på Facebook her.