Vær med, når Emma fra Kreabix besøger ARoS for at lave julegaver ud af alt det skrald, som ARoS producerer!
I Kreabix på DR Ramasjang forvandler Emma udtjent legetøj, alle slags skrald og naturens materialer til nye spændende ting! Emma bruger nemlig fantasien og en god portion godt humør, når hun prøver sig frem og skal løse byggeudfordringer i sit værksted. Der bliver sat en ære i at skabe sjove, spændende og finurlige ting – og give genstandene et helt nyt liv.
Vi vil bygge og være kreative sammen på ægte Kreabix-facon, hvor: Alting kan bruges til noget – Så længe man bruger sin fantasi! Børnene kommer altså helt tæt på Emma, mens de selv skaber med deres egne hænder.
Gratis med årskort eller efter betalt entré.
Altid gratis entré for alle under 18 år.