ARoS i galleriet Human Nature

Ensemble Hermes

Hvornår

Hvornår

Hvor

Niv. 8

Ensemble Hermes vil i samarbejde med kunstmuseet ARoS lave en guidet musikalsk rundtur gennem museets faste udstilling i galleriet på 8. sal.

Koncerten er en del af ensemblets tema for 2022 “HØJ MUSIK”, hvor ensemblet giver koncerter på høje lokationer rundt omkring i Aarhus. 

Ensemble Hermes guider publikum gennem udstillingen “Human Nature” – en udstilling inddelt i syv rum ud fra syv overordnede temaer, såsom “landskab”, “psykologi” og “religion” mv. I hvert af de 7 rum vil ensemblet spille et stykke musik, der lægger op til samspil med kunsten på væggene. Publikum vil kunne beundre og opleve kunsten på nye måder, mens musikken spiller.

Dramaturg Christian Morre vil tage rollen som omviser og få musik og billedkunst til at smelte sammen gennem det talte ord, således at publikum får forskellige indfaldsvinkler til at udforske oplevelsen. Koncert-rundvisningen kommer til at blive gennemført 3 gange i løbet af dagen, for at flere kan få glæde af den.  

Værker af:  Hamerik, Bartók, J.S. Bach, Grieg, Glass & Sibelius. 

Tider for koncertrundvisning: 

16.00, 17.30 og 19.00 

Gratis med årskort eller efter betalt entré – begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle.

Koncerten gennemføres med gavmild støtte fra William Demant Fonden & Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jacobsens Familiefond.