The Ocean Race 2023

Oplev ARoS til
The Ocean Race

Oplev ARoS til
The Ocean Race

Dato

Hvornår

Hvor

Sustainable Island, Pier 2 ved Dome of Visions, Aarhus

@ The Ocean Race

På Sustainable Island kan du under hele The Ocean Race opleve ARoS’ container, der byder på sjove og spændende gratis oplevelser med kunsten i fokus.


Kig ind og besøg ARoS container i perioden 29. maj – 8. juni 2023 og omsæt dine tanker og drømme om havet til forgængelig kunst i Signe Klejs værk ”Havlinjer,” eller skab dit eget skib i genbrugs-ler og søsæt det i sand-havet.

Se åbningstider og orienter dig om programmet her


Et værk i naturen skabt af dig 
Ved brug af kunstig intelligens kan du og dine venner generere et helt nyt kunstværk baseret på en enkelt linje tekst, der indkapsler jeres forhold til havet. Tværdisciplinær kunstner, Signe Klejs, udvælger blandt de computerskabte billeder en række motiver, som hun gengiver i indfarvet sand i området omkring ARoS’ stand. Således opstår værket i løbet af The Ocean Race og skifter undervejs form under de påvirkninger fra omgivelserne, der utvivlsomt opstår. 

Undervejs byder ARoS på en artist talk, hvor Signe Klejs i samtale med AroS’ Pernille Taagaard Dinesen fortæller om sit arbejde med naturens egne, forgængelige elementer i kombination med den nyeste teknologi. 
 
Et fælles hav med hver sin båd 
Har du lyst til at være med til at skabe et ocean af små lerbåde? Kig forbi og lav din personlige båd som du placerer sammen med andres både i et flot mønster ved ARoS containeren. 
 
Bredt kunstnerisk program  
Du kan også opleve gratis kunst-foredrag, der relaterer sig til ARoS’ samling af såkaldte sø-stykker. Her vil en dygtig kunstformidler åbne værker fra samlingen op, så både kunstneren bag og værket selv kan opleves på helt nye måder.  
I løbet af perioden er der mulighed for at dumpe ind til en række gratis og spændende oplevelser med et kunstnerisk afsæt. Du kan løbende orientere dig om programmet på www.tor.aarhus.dk og på aros.dk/ocean.