Another Story:
Det er ekspressivt malet, og der er noget klaustrofobisk over det.
Asger Jorn: Spansk drama, 1952-1953.
"Jeg har noget med fugle. I min nye roman tegner og modellerer hovedpersonen fugle. Fugle taler til os. Der er noget universelt over fugle. Fugle kan være symbol for frihed, men der er også en sårbarhed over fugle. En fugl skal bare knække en vinge ... Næbbet kan også signalere noget ondskabsfuldt. Jeg ser masser af fugle i dette maleri. Og vinger og næb. Og øjne. Det er ekspressivt malet, og der er noget klaustrofobisk over det. Fuglene kan ikke flyve frit.
Jeg gik på Aarhus Statsgymnasium, hvor der i forhallen hænger et 27 meter langt keramikrelief af Asger Jorn. Det var en gave at gå forbi det hver dag, og ofte dukkede noget nyt op. En ny figur eller et aftryk af noget. Det er ligesom i maleriet her. Man bliver ved at få øje på noget nyt. Det samme værk kan have mange betydninger."
Værket kan opleves på niveau 8.
Projektet er støttet af: