Svend Åge Madsen

Svend Åge Madsen

Svend Åge Madsen, forfatter:

Man bliver stopmæt, hvis man skal se det hele. Men det behøver man jo ikke.

ARoS Aarhus Kunstmuseum

"Da jeg var ung, kom jeg dagligt forbi Aarhus Museum på min vej til biblioteket. Det var dengang museet lå ved Mølleparken, og inden Aarhus Kunstmuseum i 1967 flyttede til Vennelystparken, og længe inden det blev til ARoS i 2004. Ofte gik jeg op på 1. sal og sugede 2-3 malerier til mig og gik videre med det indtryk. Det var meget tilfredsstillende for mig at fordybe mig i et par billeder, inden jeg fortsatte mod dagens hovedformål, som var at komme på biblioteket. Dengang lå Grauballemanden også på museet.

Det kan rent fysisk være trættende at gå på kunstmuseum. Jeg vil tro, det er fordi, man bruger så meget energi på at bedømme og beslutte sig for om det, man ser, er godt. Man bliver stopmæt, hvis man skal se det hele. Men det behøver man jo ikke."

Svend Åge Madsen nævner Olafur Eliassons regnbue i sine noveller Blendværk og Tidkort.

Portrætfoto: Marcus Trappaud Bjørn, 2019.  

Projektet er støttet af:

Danmarks Erhvervsfremmestyrelse