Tidligere udstilling

The Garden - The Future

The Garden - The Future

Hvornår

The Future, strækker sig fra Tangkrogen til Ballehage. Fælles for mange af kunstværkerne i The Future er, at de ikke tilgår naturen som et ‘landskab’ i et stillbillede. I stedet ser de naturen som en fysisk oplevelse.

★★★★ - Børsen
★★★★★ - Jyllands-Posten
★★★★★ - Århus Stiftstidende
"...intelligent, gennemtænkt og formidlet til nær perfektion" - kunsten.nu

The Future vil blive præget af spektakulære værker der blandt andet udforsker bæredygtig forandring og søger nye økologiske og bæredygtige modeller for vores fremtidige samspil med naturen, og hvordan denne kan forbindes til hverdagslivet. Her vil man opleve et bredt spekter af visioner for fremtiden og et flerstemmigt bud på menneskets forhold til naturen. The Future byder på værker som udfordrer og provokerer samt bryder grænserne for, hvad der betragtes som et kunstværk. Blandt de udstillede kunstnere er Katharina Grosse, Doug Aitken, Sarah Sze, Meg Webster, Tomás Saraceno samt Rirkrit Tiravanija og Nikolaus Hirsch m.fl.

Det kuratoriske team fra ARoS består af Erlend G. Høyersten (stiftende direktør for triennalen), Lise Pennington (overinspektør), Jakob Vengberg Sevel (kurator), Marie Nipper (ekstern kurator), Anne Mette Thomsen (udstillingskoordinator) og Ellen Drude Skeel Langvold (udstillingskoordinator).

THE GARDEN – End of Times; Beginning of Times er støttet af Aarhus 2017.