Tidligere udstilling

Jake & Dinos Chapman - March of the Banal

Jake & Dinos Chapman - March of the Banal

Hvornår

Jake og Dinos Chapman brød igennem i starten af 90’erne som en del af kunstnergrupperingen, der er kendt under fællesbetegnelsen Young British Artists (YBA). Chapman Brothers’ skulpturer skabte allerede dengang stor debat og røre for deres provokerende og chokerende udtryk. Med kunstnernes forkærlighed for det eksplicit groteske, drages publikum ind i et dystert univers med sammensmeltede mannequindukker, der skaber sære og foruroligende hybridbørn, og originale malerier af den tyske diktator Adolf Hitler, som er købt og derefter overmalet af kunstnerne.

★★★★ - Nordjyske 
★★★★ - Århus Stiftstidende
★★★★ - Berlingske
"...en vigtig og tidsaktuel udstilling" - Kunsten.nu
"...kaster tankevækkende lys på voldens natur" - Weekendavisen

Jake og Dinos Chapman brød igennem i starten af 90’erne som en del af kunstnergrupperingen, der er kendt under fællesbetegnelsen Young British Artists (YBA). Chapman Brothers’ skulpturer skabte allerede dengang stor debat og røre for deres provokerende og chokerende udtryk. Med kunstnernes forkærlighed for det eksplicit groteske, drages publikum ind i et dystert univers med sammensmeltede mannequindukker, der skaber sære og foruroligende hybridbørn, og originale malerier af den tyske diktator Adolf Hitler, som er købt og derefter overmalet af kunstnerne. 

Om udstillingen

De tre udstillinger i Intermezzo serien, er generelt kendetegnet af en sanselig rumlighed med store installationer af altomfavnende karakter. Chapman Brothers vil på ARoS vise to store installationer, blandt andet et nyt og aldrig før udstillet værk. Den ene af de to hovedinstallationer består af fire monumentale dioramaer, hvori der gennem legesoldater udspiller sig det ultimative krigsorgie. Den anden installation består af et udsnit af en dagligstue, der danner rammen for oplevelsen af en foruroligende familie udover det sædvanlige. Chapman Brothers’ værker kan virke provokerende og deres taktik er da også at åbenlyst chokere publikum. Under overfladen beskæftiger deres værker sig med komplekse emner, der når ned til grundessensen i den menneskelige erfaring og som gemmer på større og mere dybdegående analyser af samfundets forhold til tro, vold, seksualitet og moral.

Katalog

I forbindelse med udstillingen udgives et katalog med introduktion af museumsinspektør Rasmus Stenbakken og en tekst af Lektor, ph.d. på Institut for Kommunikation og Kultur - kunsthistorie på Aarhus Universitet Camilla Skovbjerg Paldam. Dertil vil Niels Henning Falk Jensby, forfatter til bogen Techno, forfatte en tekst, der med afsæt i skønlitteraturen ser på kunstnernes forhold til krig og krop.

Tak til

Nordea Fonden

Statens Kunstfond