Kom på ARoS i vinterferien og deltag i kreative aktiviteter og kunstneriske workshops for hele familien. Besøg den nylig åbnet udstilling Cindy Sherman – Tapestripes, gå på opdagelse i den magiske udstilling Chiharu Shiota – Invisible Line og bliv inspireret til at tegne, tænke og tale med ARoS Explore opgaver. I vinterferien er det også ved at være sidste chance for at opleve udstillingen Franciska Clausen – Hele billedet.
Vi glæder os til at dig!
Åbningstider på ARoS 11. – 19. februar
Særåbent mandag den. 13. februar
Mandag – fredag kl. 10.00 – 21.00
Lørdag – søndag kl. 10.00 – 17.00
PROGRAM FOR VINTERFERIEN
11. – 19. februar
De fleste aktiviteter er gratis at deltage med årskort eller efter betalt entré.
Gratis entré til alle under 18 år.
UDSOLGT / Workshop: Tufting-portrætter
Mandag 13. februar
Workshop: Tufting-portrætter
50 kr. pr. deltager + entré til museet
Salonen på Niv. 3
Workshoppen bliver afholdt af 3 omgange:
Kl. 10.30 – 12.30
Kl. 13.30 – 15.30
Kl. 16.30 - 18.30
I Salonen på Niv. 3 kan hele familien være med til at lave farverige portrætter af hinanden. Kunsthåndværkeren Alberte Keiding fra Makit lærer jer at forvandle garn til fine, små tæpper, som I kan tage med hjem. Besøg Cindy Shermans udstilling Tapestries på Niv. 5 og bliv inspireret til, hvordan jeres portrætter skal se ud.
Alle materialer vil være til rådighed ved workshoppen. Aktiviteten er fra 8 år og opefter, og børn skal ledsages af en voksen.
Billetter til workshoppen koster 50 kr. pr. deltager + entré til museet.
Workshoppen er udsolgt
Køb billet her
Gratis familierundvisning
11. – 19. februar
Rundvisning for hele familien
Rundvisning er gratis, men kræver billet
Garderoben på Niv. 4 • Kl. 10.30 – 11.15
ARoS inviterer hele familien på omvisning rundt i museet. Her vil I blive opslugt i Chiharu Shiotas magiske trådværker, forundres af Cindy Shermans skøre selvportrætter og fortabe jer i vores installationskælder. I vil selvfølgelig også komme forbi ARoS-klassikere som BOY og Your Rainbow Panorama. Kom med og se, hvad ARoS har at byde på!
Rundvisningen er gratis men der skal dog stadig bestilles billetter til den ønskede dato.
Drop-in workshop – Skab et pompon-monster
16. + 18. februar
Det Jyske Kunstakademi
Gratis med årskort eller efter betalt entré
Niv. 3 • Kl. 11.00 – 15.00
Kom og vær med til at skabe et stort pompon-monster på ARoS. Både børn og voksne sættes i gang, når studerende fra Det Jyske Kunstakademi guider jer i at lave et stort, fælles pompon-monster.
Monsteret vil henover to dage vokse sig større og større og ændre form og farve alt efter, hvordan I synes det skal se ud, og hvilke pomponer I laver.
Drop-in workshop – TAKOTSUBO
14. + 15. februar
Drop-in workshop
Gratis med årskort eller efter betalt entré
Niv. 3 • Kl. 13.00 – 16.00
Mød kunstnerne bag TAKOTSUBO, når de afholder familievenlige drop-in workshop i udstillingen i Atelieret på Niv. 3.
Her kan du bearbejde dine hjertesorger gennem poesi, dramatik og performance. Du vil også kunne bevæge dig rundt i og omkring mærkelige skulpturer, som er blevet skabt af arkitekterne fra Tegnestuen Rumgehør og ikke mindst blive guidet rundt i det forunderlige hjertesorgs-univers af kunstnerne.
Læs mere om kunsterne bag TAKOTSUBO der er aktuel i ARoS Atelier her
Skab et stort, fælles trådværk
Hver dag i museets åbningstid
Skab et stort, fælles trådværk
Gratis med årskort eller efter betalt entré
Gangen på Niv. 3
Vær med til at skabe et kæmpe fællesværk i garn!
På Niv. 1 kan I besøge udstillingen Invisible Line af den japanske kunster Chiharu Shiota, som er kendt for sine vævede trådinstallationer.
Gå ind og oplev udstillingen og bliv inspireret inden I går op på Niv. 3, hvor I selv kan trække tråde mellem wirerne og snorene på den buede væg. Tag selv garnrester med og sæt dit eget aftryk på fællesværket!
ARoS Explore: Shiota + Sherman
Hver dag i museets åbningstid
ARoS Explore: Shiota + Sherman
Gratis med årskort eller efter betalt entré
Tegn, tænk & tal
Få udleveret en gratis ARoS Explore i Informationen på Niv. 4 og bliv inspireret til at tænke, tegne og tale sammen om alt det i oplever i udstillingerne.
ARoS Explore er udviklet til både den japanske kunstner Chiharu Shiotas udstilling Invisible Line på Niv. 1 og den amerikanske kunstner Cindy Sherman udstilling Tapestries på Niv. 5.