Far From Home

Far From Home

Med fokus på følelsen af hjem og individets udfordringer i det moderne samfund afrunder ARoS trilogien, der startede med Out of the Darkness i 2014. Udstillingen stiller det fundamentale spørgsmål - hvor er hjemme?

1. december 2018 – november 2020, Niveau 6

Fra december kan publikum på ARoS opleve udstillingen Far From Home, som er museets præsentation af museets samling af samtidskunst. I en global samtid, hvor det at være i bevægelse og eksistere i en verden med mange muligheder, hvad indeholder da begrebet hjem? Og hvorfor er det stadig en væsentlig del af den menneskelige psykologi og selvforståelse? 

Udstillingen handler ikke om hjem i sin fysiske betydning med en bolig, der indrettes i henhold til smag, behag og social identitet. Den handler derimod om følelsen af at være hjemme og alt det, som eventuelt hindrer os i at være hjemme et sted.

- Udstillingen har fokus på hjem som mental og filosofisk størrelse, på identitet, mobilitet, ensomhed og fællesskab. Det er en stærk og melankolsk udstilling, som forholder sig til, hvordan det enkelte individs psykologi håndterer den moderne forandrede verden, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS.

Udvalget og sammensætningen af værker i Far from Home er skabt ud fra spændingsfeltet mellem hjem som et fysisk sted og hjem som et mellemmenneskeligt og mentalt opholdsrum.

- Publikum vil have mulighed for at være en aktiv del af Far From Home og bevæge sig igennem en poetisk fortælling, som vil berøre dem og få dem til forholde sig til, hvad hjem betyder for dem i dag, siger Erlend G. Høyersten.

Trilogien

Far From Home er den sidste udstilling i en trilogi baseret på museets samling, der har præsenteret alternativer for, hvordan man som museum kan vise og tale om relevante temaer i vores samtid gennem tekst, format, iscenesættelse og værksammensætning. Den første udstilling Out of the Darkness, 2014, tematiserede de store fortællingers struktur og magt og omhandlede de globale udfordringer, som menneskeheden står ovenfor. Den anden udstilling, No Man is an Island  The Satanic Verses, 2016, havde de voldsomme politiske, økonomiske og kulturelle ændringer, som Europa oplevede på det tidspunkt som bagtæppe. Hvor den første udstilling havde globalt perspektiv, blev den næste mere geografisk specifik. Far From Home flytter helt hjem - helt ind i individets mentale sfære. Fra den globale verden til den enkeltes oplevelse af at være hjemme i denne verden.  

Der er endnu ikke fastlagt en slutdato for Far From Home.

Udstillingen er efter idé af Erlend G. Høyersten og kurateret i samarbejde med museumsinspektører Erik Nørager Pedersen og Jakob Vengberg Sevel.

Download pressefotos via Dropbox

Værkliste

  • FOS (Thomas Poulsen), Bells, 2017
  • Nick Theobald, Afterlife Care Package, 2016
  • Grayson Perry, The Expulsion from Number 8 Eden Close, 2012
  • Marianne Heske, Prosjekt Gjerdeløa, 1980 – 2014
  • Noelia Mora Solvez, Birds, 2018
  • Dominique Gonzalez-Foerster, Cinema (QM.15), 2016
  • Rune Bosse, Tempus circularis fagus sylvatica, 2016
  • Mikkel Carl, A Vague Nothing at the Intersection of Subject and Object, 2018
  • Weng Fen, On the Wall, 2004
  • Elmgreen & Dragset, Welcome, 2014
  • Ismar Cirkinagic, Herbarium, 2006-2016
  • Gardar Eide Einarsson, Untitles (Flagwaste), 2015
  • Jani Leinonen, Anything Helps, 2015
  • Doug Aitken, House, 2010
  • Ron Mueck, Boy, 1999
  • Cyprien Gaillard, KOE, 2015
  • Miwa Yanagi, Elevator Girls, House 1F, 1997
  • Morten Søndergaard, I’ll text you back later, 2017
  • Banaan Al-Nasser, Bab Al-Hara, 2018

Yderligere information

Jakob Vengberg Sevel

Museumsinspektør

T: - E: jvs@aros.dk