Fra den 12. oktober kan publikum på ARoS opleve en omfattende præsentation af omkring 50 skulpturer, der er skabt over en periode fra 1960’erne til i dag. Udstillingen, der er lavet i samarbejde med Tate i London, hedder Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction, og har som ambition at motivere publikum til at løfte blikket fra de digitale medier for at genopdage sig selv og omgivelserne i en kropslig og fysisk virkelighed.
- Der er ikke den store tradition for at lave skulpturudstillinger i Norden, men skulpturen har et kæmpe potentiale både kunstnerisk, kulturelt og socialt. Det er netop dette potentiale, som vi ønsker at vise med en rendyrket skulpturudstilling på ARoS. På udstillingen præsenterer vi en perlerække af tankevækkende og sanselige skulpturer, som Tate generøst har stillet til vores rådighed, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS.
Lidt om skulpturhistorien
Skulpturen er historisk set en hyldest til ophøjede positioner i samfundet. Med modernismens indtog i begyndelsen af 1900-tallet begynder der dog at ske en generel forandring, som i særdeleshed får betydning for skulpturen fra omkring 1960erne. Her er skulpturen for alvor kravlet ned fra sin piedestal og er kommet i demokratisk øjenhøjde med sin betragter. Nu kan stort set alting være kunst og kaldes kunst. Fra masseproducerede jernrør til luften over Paris, fra levende dyr og kunstnerens egen afføring til mere uhåndgribelige medier som performance og video. Skulpturhistorien tager disse tanker til sig og bliver et felt, som er grænseløst i sin brug af objekter fra hverdagslivet og alle de referencer til forbrug, begær, skønhed, skræk og genkendelse, der ligger heri. De mange form- og materialeeksperimenter udvikler sig i sidste halvdel af 1900-tallet til begivenhedsorienterede skulpturelle værker, der involverer publikum i en aktiv medskabende rolle.
En kropslig og sanselig iscenesættelse
Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction indeholder en bred vifte af værker, der ikke kun varierer i forhold til deres fysiske dimensioner og dateringer, men også i forhold til de materialer, som de er skabt af. Nogle af hovednavnene er kunstnere som Anish Kapoor, Damien Hirst, Tracey Emin og Sarah Lucas. Fælles for dem er, at de arbejder med det skulpturelle enten figurativt eller formalistisk som for eksempel Donald Judd, der i sine værker eksperimenterer med forholdet mellem det negative og det positive rum.
Værkerne er iscenesat i en lys og livsbekræftende scenografi, der i sig selv er en totalinstallation, og hvor der er fokuseret på at udfordre og nytænke forholdet mellem rum, kunst og betragter.
- Galleriet fremstår som ét stort omsluttende hele, hvor de enkelte værkers historie fortælles samtidig med, at de tilsammen tydeliggør den historiske udvikling fra opfattelsen af skulpturen som et objekt til opfattelsen af skulpturen som en begivenhed, siger museumsinspektør Pernille Taagaard Dinesen, ARoS.
Download pressefotos via Dropbox