Udstillingen fokuserer på de to kunstneres slægtskab og forskelligheder i deres tilgang til maleriet og til dét at være maler. Ved at sætte værker af Asger Jorn (1914 – 1973) og Per Kirkeby (1938 – 2018) overfor hinanden under temaer som det løsslupne maleri, klassicismen, den erotiske drivkraft, landskabet og selvfremstillinger, vil deres individuelle og unikke tilgang til maleriet fremstå i et klarere lys – fra Jorns voldsomme utæmmede abstraktioner til Kirkebys tænksomme og mere kontrollerede.

- Vi håber, at de besøgende vil nyde dette mestermøde, som giver et indblik i, hvordan maleriet som udtryksform stadigvæk er kilde til inspiration, fascination og refleksion for både kunstnere og publikum, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS.

Maleriet i fokus

Udstillingen har primært fokus på maleriet, og der vil blive vist mere end 80 værker fra ARoS’ kunstsamling og fra danske og udenlandske museer, gallerier og private samlinger. Flere af værkerne har ikke tidligere været vist i en museumspræsentation.

- Asger Jorn og Per Kirkeby insisterede på maleriet, og de var begge i deres kunstneriske virke forankrede i større kunstneriske fællesskaber, som har været med til at forme deres virke. De var eksponenter for en skandinavisk ekspressionisme, men de var også i deres unge år repræsentanter for europæiske avantgarde-strømninger, og de har været med til at sætte fokus på Nordeuropa som centrum for kunstnerisk debat og nytænkning. Jorn i 1930’erne og 1940’erne og Kirkeby i 1960’erne, siger udstillingsansvarlig og museumsinspektør Jeanett Stampe, ARoS.

De maleriske ligheder kan ved første øjekast være svære at få øje på. Jorns kunst er voldsom og utæmmet og malerierne er farvemættede og ofte i mindre skala. Kirkebys værker er tænksomme, intellektuelle og kontrollerede abstraktioner med maleriske pauser, som tit udfolder sig på enorme lærreder. Men Jorn og Kirkeby har flere fællestræk, end man skulle tro. De har blandt andet arbejdet med et væld af kunstneriske udtryksformer, og de blev begge ved at vende tilbage til maleriet. Deres billedsprog ligger i et krydsfelt mellem det abstrakte og det figurative, og så har den maleriske proces, materialeeksperimenter og bestemte emner optaget dem begge.

Faderfiguren som Kirkeby aldrig mødte

Jorn og Kirkeby mødte aldrig hinanden, men der er alligevel et vist slægtskab mellem de to kunstnere. I en kronik i Kristeligt Dagblad fra september 2018 citeres Per Kirkeby for at have sagt:

Jeg begynder, hvor Jorn slap. Citatet understreger den store interesse, som Per Kirkeby havde for Asger Jorns kunst.

Samtidig kan man i udstillingen ane et generationsoprør. De tidlige 1960’ere var for Kirkeby et opgør med traditioner og tidligere tiders maleriske formsprog, så han kunne finde sit eget ståsted. Dette førte til et opgør med den maleriske faderfigur Asger Jorn. Jorns position på kunstscenen var på mange måder en skygge, som ikke bare Kirkeby skulle arbejde sig ud af, men som hele generationen af kunstnere, der fulgte umiddelbart efter Jorn, blev nødt til at forholde sig til. På samme måde skulle Jorn i sine unge år forholde sig til og arbejde sig ud af skyggen af nogle af datidens stærke kunstneriske kræfter.

Katalog

I forbindelse med udstillingen udgiver ARoS et omfattende katalog, der som udstillingen samler sig om seks tematikker. Udvalgte forfattere med stort kendskab til de to kunstneres værker er blevet inviteret til at gå et spadestik dybere med hver tematik. Skribenterne er idéhistoriker og forfatter Lars Morell, museumsinspektør og kurator for udstillingen Jeanett Stampe, billedkunstner og forfatter Erik Steffensen, kunsthistoriker, ph.d. og museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen, kunsthistoriker og udstillingsinspektør Dorte Kirkeby Andersen og museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel.

Udstillingen er udviklet i tæt samarbejde med idehistoriker Lars Morell, der har et indgående kendskab til både Asger Jorn og Per Kirkeby, og som har skrevet flere bøger om de to kunstnere.

Pressefotos kan vederlagsfrit downloades via Dropbox mod angivelse af fotografnavn.