Pressemeddelelse, april 2021
Bestyrelsesformand Carsten Fode udtaler:
”Både ledelsen og den enkelte medarbejder har ydet en stor indsats i en svær periode. Et nul-resultat er meget tilfredsstillende og af stor betydning for museet, som nu kan fortsætte den positive udvikling med blandt andet udbygningsprojektet The Next Level. Et rekordhøjt besøgstal i juli måned understreger desuden, at museet fortsat er yderst populært.”
Museumsdirektør Erlend G. Høyersten udtaler:
”Ambitionsniveauet for 2020 var meget højt, og på trods af de benspænd, som pandemien har givet os, er vi stolte over de udstillinger, opgaver og drømme, som vi alligevel har fulgt til dørs. Vi har mod alle odds opretholdt et højt aktivitetsniveau, og vi har ikke mindst deltaget aktivt i samfundsdebatten. Vi er taknemmelige for den støtte og opbakning, som museet har fået fra den særlige hjælpepakke fra Salling Fondene og Aarhus Kommune, som viser vigtigheden af kulturen for Aarhus.”