Pressemeddelelse • april 2024
Musik, kreative workshops, oplæg, taler, jubilæumsflødeboller, og en særlig jubilæumsbogudgivelse var med til at gøre jubilæumsweekenden på ARoS ekstra festlig.
Flere end 5.000 besøgende deltog i markeringen af, at ARoS denne forårsweekend for 20 år siden første gang åbnede dørene for offentligheden.
“Vi er rørte og beærede over, at så mange af vores besøgende, årskortholdere, samarbejdspartnere og sponsorer havde lyst til at fejre den særlige milepæl med os. Det demonstrerer aarhusianernes helt særlige forhold til ARoS som et vartegn og et kreativt frirum – det er vi meget stolte over,” siger museumsdirektør Rebecca Mathews, som søndag formiddag tog imod de første gæster i døren sammen med Jens Erik Sørensen, der var museumsdirektør dengang museet åbnede.
Fotos må frit benyttes med følgende kreditering:
Foto: ARoS © 2024
For yderligere information om fernisering eller pressevisning, kontakt:
ARoS Presse og Kommunikation
presse@aros.dk
+ 45 61 90 49 42